Tilføj en relativ højde til en stikledning

Redigeret 19.05.2025

Share this article

Koter er et tilbagevendende emne. Ofte fordi I modtager en mail om, at der er en ledning, der mangler koter ifm. en graveanmodning.

Hvis I står i en situation, hvor I har behov for at få koter på en ledning, så kan I læse denne vejledning. Husk på, at denne metode ikke anbefales som et supplement til at få målt sine ledninger op.

Et eksempel kunne være en stikledning, hvor I ikke kender koten.

Gå til fanen Geometri, og klik op drop-downlisten Ændre.

Klik på funktionen Sæt Z-værdi på geometri fra DHM. Så snart du har klikket på funktionen, så forventer VA-banken at du klikker på den ledning, der skal løftes på plads.

Husk VA-banken altid fortæller dig, enten hvilken funktion der er aktiv, eller hvad den forventer du gør nede i bunden af vinduet.

Når du har klikket på den ledning, der skal løftes, så markeres den med rød, og du kan højreklikke i kortet for at sætte højden.

Når funktionen er afsluttet, så har din stikledning nu fået Z-værdi efter DHM.

Herfra kan vi tage udgangspunkt i, at vandledningen ligger 1,2 meter under jorden. Der bruges funktionen Juster relativ højdeværdi. På samme måde som forrige funktion, så vælges funktionen i Ændre drop-down menuen.

Når funktionen er valgt, så markeres ledningen i kortet, den er nu markeret med rød. Så snart den er rød, så højreklikker du i kortet, og klikker på Sæt relativ højdeværdi.

Her kommer en boks frem, hvor du kan indtaste den relative værdi, der skal fratrækkes for at ledningen får en kote under terræn.

Når du har klikket OK, og højreklikket i kortet og afsluttet (eller trykket ESC), så er ledningens kote justeret.

Husk at opdatere oprindelsen på ledningen, således det et tydeligt, at denne lednings koter er interpoleret fra DHM.