[wpml_language_switcher type="footer" flags=1 native=1 translated=1][/wpml_language_switcher]

Brug værktøjet Lukkeplan i MapView

Redigeret 05.10.2026

Share this article

Lukkeplan brugervejledning – forhåndsvisning

Lukkeplan finder de adresser, der bliver berørt, når forsyningen lukker for vandet eller varmen – ved et akut brud eller en planlagt reparation. Du finder værktøjet i værktøjslinjen øverst. Det ligner en dryppende vandhane.

Vinduet Lukkeplan med værktøjerne øverst til højre
Vinduet Lukkeplan. Værktøjerne ligger øverst til højre.

Værktøjerne i vinduet

IkonDet bruger du det til
KortVælg en ledning ved at klikke på den i kortet.
PolygonTegn et område i kortet. Venstreklik for at tegne, og dobbeltklik for at afslutte.
MinusFjern ledning: klik på en valgt ledning i kortet for at fjerne den, dens adresser og dens ventilhandlinger fra listen.
ViskelæderRyd listen og kortet.
SpørgsmålstegnÅbn denne vejledning.

Sådan laver du en lukkeplan

  1. Klik på kort-ikonet, og klik på ledningen i kortet – eller tegn et område med polygon-ikonet. Du kan vælge flere ledninger. Adresserne samles i én liste.
  2. Tjek kortet og listen Berørte adresser igennem.
  3. Klik på Hent .CSV for at hente adresselisten.
  4. Ryd listen med viskelæderet, eller luk vinduet.

Ringforbindelse

I et ledningsnet med ringforbindelser kan vandet nå bruddet fra flere sider. Lukkeplan viser derfor, hvilke ventiler der skal betjenes for at isolere bruddet, og i hvilken rækkefølge.

  1. Klik på kort-ikonet, og klik på ledningen med bruddet.
  2. Følg listen Anbefalede ventilhandlinger fra toppen. Kolonnen # er rækkefølgen.
  3. Find ventilerne i kortet. De har samme farve som i listen.
Lukkeplan med anbefalede ventilhandlinger og berørte adresser
Ventilhandlingerne står øverst og adresserne nederst. Ventilerne er markeret i kortet.
HandlingFarveDet gør du
LukRødLuk ventilen for at isolere bruddet.
Forbliv lukketGråTjek, at ventilen allerede er lukket.
ÅbnGrønÅbn ventilen, så forbrugere uden for bruddet får vand.

Godt at vide: Ventilhandlinger beregnes kun, når du klikker på en ledning – ikke når du tegner en polygon. Ringforbindelse skal være slået til i opsætningen af værktøjet. Kontakt IT34, hvis du vil have den slået til.

Send SMS via ServiceAlert

Er du bruger hos ServiceAlert (tidligere BlueIdea), kan IT34 koble din bruger sammen med Lukkeplan. Så kan du sende en besked til alle berørte adresser.

  1. Klik på Send SMS i vinduet Lukkeplan.
  2. Skriv beskeden.
  3. Vælg, hvordan beskeden skal sendes.
Vinduet Send SMS'er med besked og knapperne Gå til ServiceAlert og Send SMS direkte
Skriv beskeden, og vælg Gå til ServiceAlert eller Send SMS direkte.
KnapDet sker
Gå til ServiceAlertBeskeden og adresserne gøres klar hos ServiceAlert, og ServiceAlert åbner i en ny fane. Her kan du tjekke beskeden og sende den.
Send SMS direkteBeskeden sendes med det samme til alle berørte adresser.