Lukkeplan finder de adresser, der bliver berørt, når forsyningen lukker for vandet eller varmen – ved et akut brud eller en planlagt reparation. Du finder værktøjet i værktøjslinjen øverst. Det ligner en dryppende vandhane.

| Ikon | Det bruger du det til |
|---|---|
| Kort | Vælg en ledning ved at klikke på den i kortet. |
| Polygon | Tegn et område i kortet. Venstreklik for at tegne, og dobbeltklik for at afslutte. |
| Minus | Fjern ledning: klik på en valgt ledning i kortet for at fjerne den, dens adresser og dens ventilhandlinger fra listen. |
| Viskelæder | Ryd listen og kortet. |
| Spørgsmålstegn | Åbn denne vejledning. |
I et ledningsnet med ringforbindelser kan vandet nå bruddet fra flere sider. Lukkeplan viser derfor, hvilke ventiler der skal betjenes for at isolere bruddet, og i hvilken rækkefølge.

| Handling | Farve | Det gør du |
|---|---|---|
| Luk | Rød | Luk ventilen for at isolere bruddet. |
| Forbliv lukket | Grå | Tjek, at ventilen allerede er lukket. |
| Åbn | Grøn | Åbn ventilen, så forbrugere uden for bruddet får vand. |
Godt at vide: Ventilhandlinger beregnes kun, når du klikker på en ledning – ikke når du tegner en polygon. Ringforbindelse skal være slået til i opsætningen af værktøjet. Kontakt IT34, hvis du vil have den slået til.
Er du bruger hos ServiceAlert (tidligere BlueIdea), kan IT34 koble din bruger sammen med Lukkeplan. Så kan du sende en besked til alle berørte adresser.

| Knap | Det sker |
|---|---|
| Gå til ServiceAlert | Beskeden og adresserne gøres klar hos ServiceAlert, og ServiceAlert åbner i en ny fane. Her kan du tjekke beskeden og sende den. |
| Send SMS direkte | Beskeden sendes med det samme til alle berørte adresser. |
Med digitaliseringsværktøjet opretter og retter du de objekter, der gemmes i projektets datamodel – for eksempel græsflader, bede, hække, træer og belægninger. Det er noget andet end DrawTool, som kun laver midlertidige optegninger i kortet.
MapView har flere steder, hvor du kan søge i data og skære dem til. Denne vejledning er overblikket: hvilket værktøj løser hvilken opgave, hvordan du kommer fra den enkle søgning til det sammensatte filter, og hvordan du rydder op bagefter.
De enkelte værktøjer i værktøjslinjen er gennemgået trin for trin i vejledningen til værktøjslinjen. Her ser vi på, hvornår du vælger hvad.
IntraGIS er LE34's interne MapView-projekt. Ud over MapViews almindelige værktøjer har IntraGIS en række ekstra værktøjer, der slår op i de offentlige ejendomsregistre og i LE34's egne systemer.
Vejledningen gennemgår kun de værktøjer, der er særlige for IntraGIS. De almindelige MapView-værktøjer – måleværktøjer, klik for info, eksportér kort til PDF, koordinatværktøjerne, ejerinformation, ZoomToExtent og DrawTool – er beskrevet i MapView værktøjslinje brugervejledning.