Hvordan optager jeg en god video? I denne vejledning vil du få en række tips og triks til hvordan du laver den bedste optagelse.
For at sikre en dokumentation af høj kvalitet, er det afgørende at følge disse retningslinjer under optagelsen:
- Stabile og ensartede bevægelser
Sørg for at bevæge kameraet i rolige og ensartede bevægelser. Undgå at panorere frem og tilbage med kameraet, da dette kan skabe forstyrrelser og gøre videoen svær at analysere. - Fokuspunkter under optagelsen
Vær opmærksom på, hvad kameraet fokuserer på. Det primære fokus bør være mod bunden af anlægshullet og de objekter der er her, samt den modstående side, hvis det er muligt. Dette sikrer, at vigtige detaljer dokumenteres klart og tydeligt. - Dokumentation af relevante detaljer
Det er essentielt at sikre, at alle relevante detaljer bliver optaget. Vær opmærksom på, om videoen indeholder de elementer, der skal dokumenteres. - Optagelse rundt om anlægshullet
Hvis det er muligt, bør du bevæge dig rundt om anlægshullet for at få en fuld 360-graders optagelse. Hvis dette ikke er muligt, kan du i stedet bevæge dig langs kanten fra den ene side af anlægshullet til den anden og tilbage igen for at få en omfattende dokumentation.
Optagelse med ekstern GPS:
Når du bruger en ekstern GPS-antenne til dataindsamling, er det vigtigt at følge specifikke retningslinjer for at sikre, at du opnår præcise og pålidelige resultater.
- Forbindelse til GPS antenne og sikre at RTK korrektionerne er aktiveret:
- Find og åbn “Google Play Butik”-ikonet på din Android-enhed.
- Signalstyrke og Nøjagtighed:
- Hold øje med GPS-nøjagtigheden på din enhed under dataindsamlingen. Undgå at indsamle data i områder med svag signalstyrke da det har inflydelse på nøjagtigheden af data.
Optagelse med Paspunkter:
Signalerede paspunkter er afgørende i terrestrisk fotogrammetri for at sikre nøjagtige geometriske målinger og modellering. Denne vejledning beskriver, hvordan man effektivt opretter og anvender paspunkter i terrestrisk fotogrammetrisk.
- Valg af Paspunkternes Placering
- Strategisk Placering: Placér paspunkter, så de er tydeligt synlige fra flere vinkler og positioner. Dette er vigtigt for at opnå tilstrækkelig overlap og præcision i den efterfølgende beregning.
- Fordel paspunkterne i hvert hjørne af det område der skal modelleres. Dette hjælper med at sikre en pålidelig modellering af det tredimensionelle rum.

- Oprettelse af Signalerede Paspunkter
- Anvend robuste og tydeligt markerede signaler, der kan genkendes i billedmaterialet, selv under varierende lysforhold. Typisk bruges krydsformede eller cirkulære markører i kontrastfarver (f.eks. sort/hvid/rød).
- Et spreymalet kryds eller en prik anvendes ofte. Husk at markere hvert Paspunkt med unikt nummer.


- Måling af Paspunkter
- Brug præcise måleinstrumenter, såsom totalstationer eller GPS, til at bestemme paspunkternes koordinater i det ønskede referencekoordinatsystem. Nøjagtighed er afgørende for, at de fotogrammetriske data er pålidelige.
- Brug af funktionen “Pick-a-Point” i PointView til georeferering
- Indlæs paspunkternes koordinater i PointView for at georeferere de opnåede modeller. Dette sikrer, at modellen er præcist placeret i det virkelige koordinatsystem.
- Følg denne vejledning: Link til “Pick-a-Point – Vejledning”