Formålet med denne vejledning er at beskrive og forklare de forskellige lagtyper som findes i Matrikelovervågningssystemets signaturforklaring og anvendes til brug som opslagsværk.

Panel og Lag

Matrikelovervågningssystem kortvindue består typisk af to paneler ved navnet ”Lag” og”Signaturer”. Forskellen mellem disse paneler er at ”Lag” panel er valgbar og ”Signaturer” panel giver brugeren et overblik over alle lag der findes i kortvinduet. Lag panelet består af to grupper, nemlig ”Baggrundskort” og ”Data” samt tilhørende undergrupper som er suppleret med data lag, dette kan ses som eksempel på billedet nedenunder.

Baggrundskort

Bygninger – Husnumre og vejnavne

Ortofoto med vejnavne og husnumre

Skærmkort grå

Zonekort

Danmark er efter planloven inddelt i 3 zoner: Byzone, sommerhusområde og landzone. Gennem zoneinddelingen skabes en klar grænse mellem by og det åbne land.

• Områder, som i en byudviklingsplan er inddraget til bymæssig bebyggelse.
• Områder, som i en bygningsvedtægt er inddraget som byggeområder til bymæssig bebyggelse.
• Områder, som i en byplanvedtægt er inddraget til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål.
• Områder, som i en lokalplan er overført til byzone.
• Områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning har opretholdt status som byzone (i tilfælde af, at en byplanvedtægt eller en lokalplan er ophævet under de særlige tilfælde, der gælder efter § 33, stk. 1, nr. 2)

Landzoner er de områder, der ikke er defineret som byzone eller sommerhusområde. 

Landzoner omfatter:

• Det åbne land
• En stor del af de mindste landsbyer.

Områder i landzonen skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. I landzone kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse at opføre nyt byggeri, foretage udstykning eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Planloven indeholder dog en række undtagelser fra kravet om tilladelse.

Hovedformålet med landzone-bestemmelserne er at forhindre ukontrolleret bebyggelse og anlæg i det åbne land og bevare værdifulde landskaber.

Zonen sommerhusområder omfatter: 

• Områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er inddraget til sommerhusbebyggelse.
• Områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde. 
• Områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning har opretholdt status som sommerhusområde (i tilfælde af, at en byplanvedtægt eller en lokalplan er ophævet under de særlige tilfælde, der gælder efter § 33, stk. 1, nr. 2)

Sommerhuse i sommerhusområder må som hovedregel kun benyttes i sommerhalvåret og – ifølge det såkaldte forbud mod helårsbeboelse – til kortvarige ferieophold i vinterhalvåret.

Reglerne skal sikre, at sommerhusområder fastholdes til rekreative formål og hindre, at sommerhusområderne udvikler sig til parcelhuskvarterer. Herudover skal reglerne medvirke til, at der ikke opstår et uhensigtsmæssigt pres for at inddrage nye sommerhusområder.

Sommerhusområder i kystnærhedszonen

For at sikre de værdifulde landskaber ved kysterne er der i planloven særlige begrænsninger for udlæg af nye sommerhusgrunde i kystområderne.
Den moderniserede planlov giver mulighed for:

1. At kystkommunerne kan ansøge om at overføre eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. 

At kommunerne kan omplacere og udlægge nye sommerhusområder

Aktuelt matrikelkort

Aktuelt matrikelkort repræsentere den endelige version af matriklen i Matrikelregistreret. Det identificerer dermed matrikulære arealer og viser registrerede ejendomsgrænser (skel).

De sorte linjer viser de gældende matrikelskel efter den seneste matrikel-opdatering.

De sorte linjer viser de gældende matrikelskel efter den seneste matrikel-opdatering.

De sorte punkter viser de gældende matrikelskel efter den seneste matrikel-opdatering.

De sorte centroider viser de gældende matrikelnumre på matriklerne efter den seneste matrikel-opdatering.

Historisk Matrikelkort – år 2011

Laget dækker over et landsdækkende historisk matrikelkort fra dato d. 01-01-2011. Laget anvendes til at se forskelle i udviklingen når det sammenholdes med det aktuelle matrikelkort.

De røde linjer viser det historisk matrikelskel.

De røde stiplede linjer viser det historisk optaget vej på historisk matriklenskel.

De røde punkter viser det historisk skelpunkter som definere jordstykkets område.

Matrikelnummer for jordstykker fra år 2011.

Igangværende matrikulære ændringer

Disse lag repræsenterer igangværende matrikulære aktiviteter ifm. en matrikulær sagsbehandling.

Samlet fast ejendom laget indeholder tilhørende jordstykker, herunder fælleslodder samt referencer til eventuelle bestemte faste ejendomme, der er beliggende på eller i ejendommen.

Den røde polygon viser Ejerlejlighedsejendom på matriklen.

Den grønne polygon viser den foreløbige jordstykke/litra før den endelige godkende af Geodatastyrelsen.

• Den røde foreløbige matrikelskel betyder at skelet udgår.
• Den grønne foreløbige matrikelskel betyder at skelet nyoprettes.
• Den orange foreløbige matrikelskel betyder at det eksisterende skel ændres.

Det røde foreløbige skelpunkt betyder at skelet udgår.

Det grønne foreløbige skelpunkt betyder at skelet nyoprettes.

Den orange foreløbige skelpunkt betyder at det eksisterende skelpunkt ændres.