Træt af for mange mails fra systemet – eller mangler du nogle?

Redigeret 27.03.2025

Share this article

Får du for mange mails fra Opgavestyring, FieldGIS eller Opgavekvittering, eller oplever du, at du ikke modtager alle de beskeder, du burde? I denne guide viser vi, hvordan du nemt kan tilpasse dine notifikationer, så du kun modtager de vigtigste mails – eller får de mails, du mangler. Bemærk, at ændringer kun kan foretages via GeoNote Web på geonote.dk.

Sådan administrerer du dine mails

Log indgeonote.dk med dit brugernavn og kode. Hvis du kun bruger FieldGIS eller Opgavekvittering, kan du bruge den samme emailadresse og kode, som til disse systemer.

  1. Klik på dit navn øverst til højre for at åbne menuen
  2. Vælg Indstillinger, som vist på billedet nedenfor.

Når du har valgt Indstillinger, bliver du ført til dine brugerindstillinger (som vist på billedet nedenfor), hvor du kan tilpasse dine notifikationer.

Sådan slår du mails fra eller til

I Privatindstillinger kan du vælge, hvilke typer beskeder du vil modtage, og hvilke du ønsker at undgå:

  • Hvis du ikke ønsker at modtage bestemte notifikationer, skal du fjerne krydset i de relevante bokse.
  • Hvis du vil modtage notifikationer, som du tidligere har slået fra, skal du sætte krydset i de relevante bokse.

Dine ændringer gemmes automatisk, så du kan straks se effekten af dine justeringer.

Gav artiklen ikke de informationer, du søgte?

Kontakt Geonote support på 31171396. Vi sidder klar til at hjælpe dig videre!